Hoppa till sidans innehåll
Välkommen till danstidningen.se. Allt om dans i Norden. Onsdag 23 oktober 2024

Vi har stadigvæk brug for August Bournonville (Vi behöver fortfarande August Bournonville)

2018-06-02

Som en extra hyllning till August Bournonville, när det nu är hans speciella dag på den Balettfestivalen på Det Kongelige Teater som startade igår lägger vi här ut en Vibeke Werns nyhetsnotis på klingande danska. Du som har problem att förstå: Kolla främmande ord på lexikon24.nu/svenska-danska-lexikon.html eller google translate.

Det Kgl. Ballet skød fredag Balletfestival 2018 i gang med fest i gaderne og opførelse af Bournonvilles Napoli på Gamle Scene, som blev livestreamet til storskærm i August Bournonvilles Passage ved Kgs. Nytorv. I dag lørdag er hele dagen helliget den store danske 1800-tals koreograf med både dans, film og talks, inden det i aften går løs med programmet Bournonvilleana, der vil kredse om såvel koreografen som mennesket Bournonville.
Men så er det også slut med at hylde den gamle mester på den ni dage lange festival. For Den Kgl. Ballet anno 2018 er selvfølgelig meget andet end Bournonville. Sådan må og skal det være i en moderne, globaliseret verden.
Derfor er det også forståeligt, at Nikolaj Hübbe efter ti år som balletmester og i tråd med teatrets strategi vælger at lave en blandet festival, der henvender sig til et bredt dansk publikum, og ikke laver en decideret Bournonville-festival som i 1979, 1992 og 2005, hvor festivalerne til gengæld havde stor international bevågenhed.
Alligevel er der grund til at råbe vagt i gevær. For der lurer en reel fare for, at det danske nationalkompagni kan gå hen og blive alt andet end Bournonville og helt miste sit særkende og sin unikke identitet i forhold til andre førende balletkompagnier i verden.
Faktum er, at det med de seneste sæsoners næsten totale fravær af Bournonville i repertoiret kombineret med et meget stort antal nye udenlandske dansere slet ikke ville være muligt at lave en Bournonville-festival i år med opførelse af en række Bournonville-værker i deres helhed og på et acceptabelt niveau.
Til festivalen i 2005 havde Den Kgl. Ballet stadigvæk en stærk generation af Bournonville-dansere. I dag er der kun et begrænset antal dansere med virkelig flair for den helt specielle Bournonville-stil, der ud over lethed, ynde, charme og en åbenlys danseglæde kræver, at de sværeste trinkombinationer ser legende lette ud. Dertil kommer dansens helt specielle relation til mime og musik.
Nikolaj Hübbe har flot formået at føre Den Kgl. Ballet op på et højt teknisk niveau og har ansat mange dygtige dansere. Og selvfølgelig er der udenlandske dansere med sans for Bournonville-stilen. Men den tager tid at få ind under huden, hvis man har en anden stilistisk baggrund.
Balletmesteren har også flere gange vellykket iscenesat nye versioner af Bournonvilles balletter. Men hvis Bournonville-traditionen skal leve videre må de nytilkomne dansere trænes bedre, når fødekæden af dansere fra balletskolen ikke slår til. Eventuelt kunne nye danseres potentielle evner for Bournonville-stilen testes, inden der skrives kontrakt.
Ude i verden er der stor interesse for Bournonvilles balletter, der sættes op med mange kompagnier i både Europa, USA og Asien. Men det ville være skønt, hvis Den Kgl. Ballet kunne fortsætte med at være flagskib for Bournonville, der er det største og internationalt mest kendte navn i dansk ballethistorie. Og Bournonvilles balletter har med deres specielle dansestil, tanke og ånd stadigvæk en stor kunstnerisk værdi.

Vibeke Wern

Se vidare kglteater.dk/en/whats-on/season-20172018/ballet/bournonvilleana/

Fler Debatt & Krönika

Annonser